Program 2011

Løbere sendes afsted ud fra tilmeldingstidspunkt. Det vil sige vi starter med nummer 01 og så fremdeles. Som de kvikke hoveder hurtigt kan regne ud, så kan det altså betale sig at tilmelde sig hurtigt, hvis man vil hurtigt ud på banen, og på den måde undgå at skulle overhæle for mange inspirerende konkurrenter… En eftertilmelding fra en hurtig hund kan altså resultere i mange ekstra strabadser og irritationsmomenter/udfordringer når der skal overhæles i terrænet!

Nummeruddeling motion
Alle der stiller op i motionskategorien (kort distance) kan hente deres nummer fra kl. 9.00 til 9.30 Dette gælder både for dem som har forhåndstilmeldt sig, og for dem som tilmelder sig på dagen. Klokken 10.15 lukker vi for nummeruddeling, og gør klar til at sende første atlet af sted kl. 10.30!

Nummeruddeling Elite
Elitedeltagere med startnummer under 60 skal senest lade sig indskrive kl. 10.15 I er selvfølgelig også velkommen til at hente jeres nummer før sammen med motion.

Elitedeltagere med startnummer under 180 skal senest være indskrevet kl. 11.15 Løbere med startnummer over 180 skal senest være indskrevet kl. 12.00. Er du i tvivl om noget - så kom i god tid.

Eftertilmelding
Du kan altid nå at deltage i Evolution Race - bare mød op på dagen! (hvis du vil løbe motion så senest 10.00 og hvis du vil løbe elite så senest 12.00). En tilmelding på dagen koster 300kr (kun kontant og gerne lige penge).

Gennemgang af regler
10 minutter før start (10.30) gennemgår vi løbsreglerne, som også findes på www.evolutionrace.dk under løbsinformation. Du kan også altid få besvaret spørgsmål angående løbsregler ved indskrivningen eller ved at tage fat i en af de løbsansvarlige.

Start kl. 10.30
Først sendes motion afsted, og derneæst elite.

Vi ses i elementerne,
Team Evolutionrace

copyright © evolutionrace 2004

Evolutionrace