Tovklatring

Her skal der klatres op i et tykt tov og ned igen. For enden af tovet er fastgjort et bårhorn, som skal aktiveres før øvelsen er godkendt. Denne øvelse stiller krav til et godt styrke/vægt-forhold, god klatreteknik og is i maven.

Tovet er ca. 7 meter langt.

Gode træningsøvelser er kropshævninger i håndklæder (eller reb) som hænges over en stang, for at simulere det at hænge i et tov. Mange går død på håndstyrken, og dermed evnen til at holde fast, snarere end trækstyrken. Øvelsen kan varieres med forskydning af håndstillingen i vertikal retning, så hænderne ikke er i samme vandrette plan.

Don Perry satte verdensrekord i tovklatring uden brug af ben i 1954. Rekorden lyder på 2,8 sek på 20 fod (6,1 meter) fra siddende stilling. Martin Masár har i 1997 klatret 8 meter på 5,58 sek, hvilket er verdensrekorden i nyere tid. Endvidere skal nævnes artisterne i 'Cirque du soleil', som kan lave de mest vanvittige akrobatiske øvelser i tove dagen lang.

Til løbet er det naturligvis tilladt at anvende benene.

copyright © evolutionrace 2004

Evolutionrace